Lasagne med kødsovs - nem og lækker opskrift

En klassisk lasagne med kødsovs, ost og masser af smag

Nem ovnret til både hverdag og gæster

Lasagne med kødsovs - en sikker vinder

Lasagne med kødsovs er en af de der retter, som næsten altid rammer plet. Den er varm, mættende, hyggelig og fyldt med gode smage fra tomat, oksekød og ost. Her får du en nem opskrift på lasagne med kødsovs, som er lige til at gå til og passer perfekt til både familieaften og gæster.

Lasagne med kødsovs

- lag på lag af god smag, tomatsauce og smeltet ost.

billede af lasagne med kødsovs

Sværhedsgrad: nem
Tid: ca. 60 min
Personer: 6
Fremgangsmåde for lasagne med kødsovs
  1. Skræl og hak løg og hvidløg fint.
  2. Varm lidt olivenolie i en gryde på middelvarme. Tilsæt løg og hvidløg og steg dem i 4-5 minutter, indtil de er bløde og blanke.
  3. Tilsæt hakket oksekød og brun det godt af.

    Tip: Kødet skal ikke bare blive gråt - det skal brunes ordentligt. Det er her, en stor del af smagen i din kødsovs kommer fra. Hvis kødet afgiver meget væde, kan du lade noget af væsken koge væk, så kødet rent faktisk steger i stedet for at koge.
  4. Tilsæt tomatpuré og rør rundt i et minut. Kom derefter de hakkede tomater i sammen med oregano, basilikum, salt og peber.
  5. Lad kødsovsen simre i 20-25 minutter uden låg, så den bliver lidt tykkere og mere koncentreret i smagen.

    Tip: En god lasagne bliver sjældent bedre af en tynd kødsovs. Den må gerne være fyldig, så lagene holder bedre sammen, når lasagnen er færdig.
  6. Find et ovnfast fad frem. Start med et tyndt lag kødsovs i bunden. Læg herefter lasagneplader, kødsovs og mornaysauce i lag.
  7. Fortsæt lagene, til du har brugt det meste. Afslut med mornaysauce og fordel den revne ost på toppen.
  8. Bag din lasagne med kødsovs i ovnen ved 200 grader almindelig ovn i ca. 30-35 minutter, til toppen er gylden og lækker.
  9. Lad lasagnen hvile i 10 minutter før servering.

    Tip: Det kan være fristende at skære i den med det samme, men vent lige lidt. Når lasagnen hviler, sætter den sig bedre, så du får pænere stykker og mindre kaos på tallerkenen.
  10. Server gerne med en grøn salat, lidt brød og evt. ekstra parmesan på bordet.
Ingredienser til lasagne med kødsovs
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 spsk tomatpuré
  • 2 x 400 g hakkede tomater
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk basilikum
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 250 g lasagneplader
  • 5 dl mornaysauce
  • 150-200 g revet mozzarella eller anden ost

Se også vores opskrift på spaghetti med kødsovs her, eller se alle vores Opskrifter på kødsovs her.